Shopping på en anden planet

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke ligefrem er min yndlingsbeskæftigelse at shoppe, og jeg gør det kun, når jeg mangler noget. For et par uger siden fandt jeg et tilgodebevis til Change i skrivebordsskuffen. Det var gyldigt i 3 år og eftersom det var fra januar 2016, så skulle det snart bruges. Jeg manglede egentlig ikke noget, men det var på 1300 kr, og det syntes jeg var mange penge at lade flyve ud i den blå luft. Men så kom jeg i tanke om, at jeg manglede en god sportsBH, da dem jeg har sidder meget stramt og ikke giver den rette støtte til mine store ammebryster. Så afsted med mig med barnevognen en eftermiddag, hvor lillemanden sov. Jeg var den eneste kunde i butikken og fik en fin betjening, så jeg fandt hurtigt en BH, der sad godt, og jeg besluttede derfor at købe to (jeg skulle jo finde på noget at bruge alle pengene på), og mens ekspedienen ledte efter en til i samme størrelse fandt jeg også et par natbukser som jeg også lagde i bunken (indrømmet, hvis det ikke havde været for tilgodebeviset, så var de nok ikke kommet i bunken) Og nu er det så det finurlige opstår, for ekspedienten og jeg kom tydeligvis fra to forskellige planeter.

Da jeg skal betale fortæller hun, at de har tilbud på 3 sæt for 2s pris, så hvis jeg tager to par trusser, så har jeg jo to sæt og så kan jeg få et tredje sæt gratis. Lige først tænker jeg, at det da er en god idé, men at jeg ikke gider bruge tid på at finde trusser, der passer til noget af det jeg har, men så går det op for mig, at jeg jo ikke mangler hverken trusser eller et yderlige sæt undertøj, så jeg takker nej til tilbuddet med begrundelsen, at jeg ikke mangler andet end det jeg er ved at købe. Ekspedienten ser lidt ud som om hun synes at jeg er tosset, men hun går videre med ekspeditionen (der tager lidt tid fordi hun har svært ved at få registreret tilgodebeviset korrekt). Lidt efter foreslår hun, at jeg også kan tage en top, der passer til natbukserne, og så kan jeg få et sæt gratis oveni, men der har jeg tænkt det igennem igen, og det er gået op for mig, at jeg ikke bare vil komme hjem med noget jeg ikke mangler, men jeg vil også komme til at bruge flere penge end tilgodebeviset lyder på, så jeg takker nej igen, men siger tak for tilbuddet. Hun kommenterer, at hun altså ikke forstår at jeg siger nej.

Da jeg tænkte over situationen efterfølgende ville jeg faktisk ønske, at jeg havde givet ekspedienten en kort forklaring, så jeg måske kunne have været med til at så et lille frø, og få andre til at tænke over deres forbrugsvaner. Jeg ville gerne have sagt, at jeg er minimalist og jeg køber kun det jeg har brug for. Både fordi jeg vil være med til at mindske verdens overforbrug, men også fordi at jeg skal bruge mindre tid på oprydning, vedligeholdelse og rengøring, mens jeg kun bringer det nødvendige ind i mit hjem.

Så det er svaret jeg giver en ekspedient næste gang jeg shopper på en anden planet.

Udgivet i Forbrug, Simple living | Skriv en kommentar

Black Friday og lidt medfølgende tanker

Jeg prøvede at være strategisk i dag, men det lykkedes ikke helt. Jeg køber som regel ind om fredagen og ofte ender det med at blive eftermiddag inden jeg får gjort det, og så ender jeg sammen med alle de andre der også skal købe ind til weekenden. Lidt tosset, når man er på barsel, bor 5 minutter fra Bilka og alligevel går tur med barnevognen hele tiden. Men i dag skulle det være løgn, jeg ville for alt i verden ikke bruge min tid på at stå i kø sammen med alle dem der jagtede Black Friday-tilbud bare for at få mine helt almindelige dagligvarer. Så som det allerførste, da jeg vågnede kl. 7.45 (tak til pomfritten for at sove så længe) smuttede jeg ud og købte ind, og allerede på det tidspunkt var der mange mennesker, så målet resten af dagen er at holde mig væk fra butikker.

Jeg har det lidt blandet med Black Friday, for på den ene side synes jeg faktisk, at det er et ret tragisk symbol på vores overforbrugersamfund, og på den anden side kigger jeg også tilbud og ser om der er noget af det jeg mangler, jeg ville kunne få til en god pris. Jeg prøver at være meget bevidst om, at jeg ikke køber mere end jeg ellers ville have gjort bare fordi det er på tilbud, men jeg synes helt ærligt at det er svært.

Det kan godt være at jeg holder mig fra butikkerne, men jeg har været lidt rundt på nettet for at kigge. Indtil videre er det blevet til indkøb af 2 nye spisestuestole med 25 % rabat, og det var nogen vi har manglet i et stykke tid, men vi har ventet til vi kunne få dem på tilbud, så det er et rigtig fornuftigt køb. Og så fik jeg stoppet mig selv inden jeg gik i selvsving på Babysams hjemmeside med indkøb af service til mindstepomfritten. Han er begyndt at spise grød og mos, og jeg tænkte at 20 % rabat på alt var en god mulighed for at få fyldt op med børneservice i skabet. Samlingen af børneservice er på 3 sæt med tallerken, skål og kop, og så divese bestik fra da de to store var mindre. Umiddelbart synes jeg at 3 sæt er lige i underkanten, men når jeg tænker over det, så burde det være nok. Det kan godt være at der indimellem vil være for lang tid imellem at opvaskemaskinen kører, men så må vi lige vaske det vi skal bruge op i hånden. Det burde ikke være det store problem, og jeg synes egentlig at det er lidt forkælet, at vi skal have så rigeligt af alting, og under alle omstændigheder vil det helt sikkert være billigere at købe det jeg mangler, når jeg mangler det, i stedet for at prøve at forudse, hvad jeg kommer til at mangle, også købe det allerede nu.

Jeg var også ved at købe en ny shampoo og et par andre produkter fra Purely Professional, men jeg er egentlig ikke sikker på, at shampooen er bedre end den jeg ellers bruger (jeg har tidligere købt en prøvepakke fra dem), og inden jeg trykker bestil, så lader jeg det lige ligge et par timer, så jeg er sikker på at jeg ikke købr, bare fordi det er på tilbud.

Så kort fortalt, så forstår jeg godt, hvorfor at så mange kaster sig iver tilbudene på Black Friday, for det kræver virkelig fokus og bevidsthed at gøre noget andet. Jeg vil prøve at holde mig fra netbutikker (hvilket er væsentlig svære end at holde mig fra de fysiske butikker, hvor der er så irriterende mange mennesker), og så bruge tiden i dag på min familie, sidde foran brændeovnen med en god bog, og rydde lidt op, og komme et lille skridt nærmere den minimalistiske livsstil som jeg drømmer om.

Udgivet i Forbrug, Tanker | Skriv en kommentar

Handling eller tænkning

Jeg har hele tiden haft en idé om, at jeg under min barsel skulle foretage mig et eller andet, der ikke havde fokus på ham den lille pomfrit, men noget jeg gjorde for min egen skyld – uddanne mig/dygtiggøre mig og udvikle mig. Det er mere end 4 måneder siden, at han kom til verden og han er stadigvæk jordens nemmeste baby, der sover fornuftigt om natten og også tager nogle gode lure i løbet af dagen, så jeg har haft tid og overskud til at finde ud af, hvad jeg skal bruge min tid på. Jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil have mere meditation og mindfulness ind i mit liv, og jeg har brugt nogle uger på at finde et kursus, hvor indholdet passer mig og som også tidsmæssigt giver mening i forhold til mindstemanden, men det er svært at finde noget, for enten er det om dagen, og der kan jeg ikke finde pasning til ham eller også er det om aftenen, og jeg har ikke lyst til at være for meget væk når han skal puttes, og det er også tid, hvor resten af familien er hjemme, og jeg vil også gerne være sammen med dem. (Faktisk udelukker jeg jo sp alle tidspunkter på døgnet, så ikke så mærkeligt at jeg ikke lige kan finde noget der passer :-)). Jeg har også overvejet et online-kursus, men jeg synes sjældent, at mit udbytte er så højt af den type kurser.

En lidt umulig knude at løse, men det har givet anledning til nogle tanker om hvordan jeg generelt griber ting an. Hvis der er noget jeg gerne vil lære eller blive bedre til, så er min løsning altid at melde mig til et kursus eller gå på biblioteket og låne en bog. Når jeg så har færdiggjort kurset eller læst bogen, så tror jeg, at nu kan jeg det. Jeg overser fuldstændig, at det er ligesom dengang jeg fik kørekort. Det var først, da jeg havde bestået køreprøven, at jeg for alvor skulle lære at køre bil og opleve alle facetterne af det. Når jeg ikke implementerer det jeg har lært eller læst, har jeg faktisk ikke rigtig lært det.

Så jeg skal ikke på et nyt kursus i mindfulness eller meditation! For det har jeg været – flere gange endda. Mit første meditationskursus var ikke så længe efter jeg var flyttet hjemmefra, så det har nok været i 2005 eller 2006, og jeg har siden da deltaget i 3-4 andre kurser og også haft en del meditations- og mindfulnessøvelser under min enneagramuddannelse. Så jeg har faktisk lagt flere tusinde kroner på kurser uden, at det betyder, at jeg i dag har en daglig meditationspraksis, så løsningen på at få det er vist ikke at lægge flere penge på kurser.

Så hvad skal jeg så gøre? Den eneste gang det er lykkedes mig at have en fast meditationspraksis i mere end nogle dage, var for 4-5 år siden, hvor jeg deltog i et praksisforløb, der hvor jeg havde taget den første del af min enneagramuddannelse. Det var et gratis forløb fordi de ville prøve om det var gavnligt at sætte folk samme med andre af samme type, og så give os nogle øvelser (praksisser) som vi skulle lave hjemme. Vi mødtes en gang om måneden i 3 måneder, og det første vi blev sat til var at meditere dagligt. Den opgave har jeg fået flere gange både før og siden, men det er den eneste gang, hvor det faktisk er lykkedes mig at få etableret en fast praksis. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det lykkedes mig den gang. Om det var fordi, at jeg vidste, at jeg til slut i forløbet ville blive afkrævet en beskrivelse af mit udbytte, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg vil hen til det sted igen, og imens jeg skriver det her, går det op for mig, at selv om det ikke er et kursus, der skal til, så skal jeg nok bruge lidt hjælp til at komme derhen, hvor jeg gerne vil.

Så hvad gør jeg så sådan handlings-agtigt? Det er nemlig nemt nok for mig at tænke, læse og tilegne mig ny viden, men hvad GØR jeg nu?

Mit første skridt bliver at finde mine noter fra mit praksisforløb (jeg har lokaliseret den mappe de er i, men den er pt. i brug som vægt for at presse en tegning, så nærmere læsning må vente til i morgen), og derefter vil jeg kontakte Henriette som drev forløbet dengang og som også var min underviser på størstedelen af min enneagram-uddannelse. Og så skal jeg i gang med at implementere alt den gode viden der er inde i mit hoved til noget konkret i mit liv!

Udgivet i Enneagrammet, Personlig udvikling, Tanker | Skriv en kommentar

Simple living når familien bliver udvidet

Jeg er kun blevet mere optaget af simple living og minimalisme efter, at jeg er blevet mor, for hold da op, hvor er der fulgt mange nye ting med ind i mit liv efter, at han er kommet til verden. Jeg har prøvet at holde indkøbene på et nogenlunde minimum (alt er vel relativt :-)) og købt meget brugt og også arvet en del, men alligevel synes jeg, at jeg sidder nu og tænker: “hvor kom alle de ting fra?”.

Jeg har opdaget, at jeg falder i en fælde, når jeg køber brugt, for når en rangle fra Lamaze kun koster 25 kr., så kan jeg jo ligeså godt købe de 3 andre stykker babylegetøj som sælgeren har, og så er det er pomfritten lynhurtigt har meget mere legetøj end han kan nå at lege med – og jeg har mere legetøj inden for dørene der skal ryddes op. Lige nu er det ikke det store problem, da han jo kun er 4 måneder, og derfor ikke selv kan tage legetøj frem, men jeg kan se et mønster som jeg meget gerne vil have brudt inden han bliver større.

Jeg vil beskrive mig selv som meget bevidst om, hvad jeg bruger mine penge på, men det er vist en sandhed med modifikationer, for når jeg ser på tøj, legetøj og udstyr, så er der faktisk en del, der er købt, bare fordi det lige var på tilbud og fordi jeg lige fik lyst il at løbe noget, mere end det var fordi der var en baby der egentlig manglede det. Jeg kan næsten have det som om at min lyst til at købe er en trang jeg ikke altid helt har styr over, og i min begejstring over at finde et godt tilbud, bliver det mindre vigtigt om det egentlig er noget han mangler.

Jeg læste denne artikel i dag, og den vil jeg helt sikkert vende tilbage til mange gange i fremtiden, for der vil være udfordringer omkring legetøj og mængder så længe at man har børn, der leger. Jeg synes det er tankevækkende, at vi som udgangspunkt ofte tænker at mere er bedre, og at børn i den allerbedste mening bliver begavet med legetøj, når det er så tydeligt, at det faktisk ikke er i deres bedste interesse. Når jeg læser artiklen, så giver den så meget mening for mig og jeg kan mærke i min krop, at det er rigtigt, men jeg er også fuld bevidst om at det er nemt nok at tænke det, men noget sværere at holde det i øjenhøjde hver eneste dag.

At være blevet mor har fået mig til at sætte spotlight på min egen barndom, og hvad det er jeg har med mig i bagagen, når det kommer til legetøj mm. Mine forældre har på mange måder være ret nøjsomme og jeg har ikke bare fået noget, når jeg gerne ville have det, men enten måtte ønske mig det eller selv spare sammen af mine lommepenge. Første gang jeg fik julegave af mine forældre var jeg 8 år! Jep, du læste rigtigt, i de første 8 år af mit liv fik jeg ikke julegave af mine forældre, og det tankevækkende er, at den eneste grund til at jeg ved det, er fordi at de har fortalt mig det som voksen. Jeg opdagede slet ikke, at jeg ikke fik julegave fra dem, for jeg fik julegaver af mine bedsteforældre og resten af familien, så jeg havde mere end rigeligt med gaver at forholde mig til. Og det har jo selvfølgelig også været forklaringen på at de gjorde det (og delvist også af økonomiske årsager).

Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at gøre helt det samme med lille-pomfritten, men jeg vil nok tage det år for år. Han får ihvertfald ikke nogen julegave fra sine forældre i år, for jeg synes, at det er lidt meningsløst, at jeg skal bruge tid på at købe en gave, pakke den ind og så selv pakke den op, fordi han endnu ikke har fundet ud af, hvad gaver er. De store unger mener jo selvfølgelig, at det er børnemishandling af værste skuffe, så vi ender nok med en løsning, hvor de får nogle penge til at købe gave til ham, for de vil rent faktisk hygge sig med at finde en gave til ham, hvor det for mig bare vil være endnu et punkt på gave to do-listen.

Udgivet i Børn, Genbrug, Simple living | Skriv en kommentar

Den svære ønskeseddel

Jeg har været interesseret i simple living og minimalisme i mange år, men jeg kan mærke at det bliver mere og mere, og jeg arbejder især på at blive bedre til at være opmærksom omkring de ting jeg vælger at bringe ind i mit liv (for at smide ud er jeg allerede ret god til). Efter den lille pomfrits ankomst for 3 måneder siden har der også været mere end rigeligt med mulighed for at øve, for hold da op, hvor opdager man mange nye behov, når sådan en lille størrelse kommer til verden (nogle behov er mine, andre behov er BabySams).

Nu er det så også blevet den tid på året, hvor min fødselsdag melder sig, og med det endnu en udfordring; hvad er det lige jeg skal skrive på min ønskeseddel? For jeg ønsker mig virkelig ikke noget! Når jeg kigger tilbage i tiden, så har mine ønskesedler i høj grad bestået af bøger og køkkenting, men jeg har rigeligt med køkkenting og bøgerne vil jeg hellere låne på biblioteket, for jeg ender alligevel med at give dem videre, når jeg har læst dem (de bøger jeg fik i julegave er lige sendt videre til genbrug). Mit eneste behov lige nu er faktisk noget tøj jeg kan passe, for 3 måneder efter pomfrittens fødsel går jeg stadigvæk rundt i graviditetstøj, fordi jeg lige mangler at smide en 5-6 kilo inden jeg er tilbage på min normalvægt, men eftersom jeg dårligt selv kan finde ud af hvilken størrelse jeg bruger, så er det svært at få andre til at købe tøj.

Jeg skal ikke holde en egentlig fødselsdag, så der er nok ikke så mange, der kommer med gaver. Mine forældre løser det vist ved at give mig en oplevelse, og jeg tror heller ikke at min kæreste når at købe noget – og det har jeg det faktisk rigtig fint med, for det jeg allermest ønsker mig fra ham, er at han bruger tid sammen med mig.

Så jeg tror at problemet er løst for nu, men lige om lidt er det jul, og hvad gør jeg så? Jeg vil simpelthen ikke have flere ligegyldige ting ind i mit hjem og min verden, men samtidig kan jeg også godt lide idéen med at give gaver til nogen man holder af.

Udgivet i Simple living | Skriv en kommentar

Om at være det gode eksempel

Jeg har jævnligt enormt meget lyst til at tage ungernes iPads og kaste dem ud af vinduet. Jeg er så træt af, at de fylder hvert eneste ledige minut med de skærme, og hvis de sidder og tegner eller laver noget andet stillesiddende, så foregår det også med iPad’en kørende i baggrunden med X-factor, Masterchef eller Youtube-videoer. Den opmærksomme læser vil nok her påpege, at det jo sådan set er de voksnes ansvar at sætte grænser for børnene og deres brug af skærme, og det er jeg fuldstændig enig i, men når det samtidig er nogle vaner der er bygget op over meget lang tid (længe før jeg lærte dem at kende) og deres far ikke helt er typen, der trives med at sætte meget faste rammer, så er det ligepludseligt ikke helt så enkelt. Vi arbejder på at finde et fælles niveau, og så kommer det helt sikkert til at se anderledes ud for mindstemanden der kommer til verden til juni.

Når det ikke er ungernes iPads jeg har lyst til at kaste ud af vinduet, så er det kærestens. Han bruger som regel aftenerne uden børn på Netflix, og jeg har bare allermest lyst til at slukke for fjernsynet, men modsat med børnene, så skal man ikke komme og lave regler for en voksen mand – det er for mor-agtigt.

Alt det er især nogle tanker der fylder efter en uge med to børn, og når de er taget retur til deres mor, så kører tankerne videre i mit hoved – hvad er det lige den gode løsning er?

De seneste par dage har jeg funderet over, at det jo også er en mulighed at starte med at gå foran med det gode eksempel. Jeg tror ikke, at jeg kan revolutionere hele verden på den måde, men det er et sted at starte. Jeg synes også, at det er for hyklerisk at begynde at sætte grænser for børnene, hvis jeg selv har nogle dårlige vaner med elektronikken.

Så hvordan omgås jeg egentlig al den elektronik der er tilgængelig? Jeg har en iPad og en iPhone og for et års tid siden installerede jeg app’en Moment, der kan følge ens forbrug, så jeg har en ret god idé om hvor meget tid jeg bruger med en af skærmene i hånden. Siden juli sidste år har jeg i gennemsnit brugt min iPad 1 time og 1 minut dagligt. Det er fordelt over 4 pickups (antal gange, hvor jeg har taget iPad’en op og er begyndt på noget), og min iPad sover i gennemsnit 14 timer og 34 minutter i døgnet – det er tiden fra jeg lægger den sidste gang om aftenen til jeg tager den op igen næste morgen.

For min telefon er billedet lidt anderledes. Jeg har data tilbage fra januar 2017, og jeg har i gennemsnit brugt min telefon 56 minutter om dagen (app’en registrerer når skærmen er tændt, og derfor er telefonopkald ikke medregnet, da skærmen slukker, når man har den ved øret), dvs. ca. samme forbrug som for iPad’en. Til gengæld  er det fordelt over 19 pickups og den “sover” kun 11 timer og 3 minutter i døgnet.

Når jeg kigger på de tal, så tænker egentlig to modsatrettede ting. På den ene side, så synes jeg ikke at mit forbrug er så højt, og jeg er sikker på, at mange andre har et meget højere forbrug. Desuden så har jeg ret lange perioder hvert døgn, hvor jeg ikke bruger hverken iPad eller telefon. På den anden side, så er det 2! timer hver dag jeg bruger med næsen i en skærm, og det svarer vel rundt regnet til 1/8 af min vågne tid, og det synes jeg godt nok er meget. Jeg tænker også på, hvad det er de to timer dækker over, for desværre dækker de i høj grad over meningsløs surfen rundt på nyhedssider, facebook og diverse andre ligegyldige ting. Det dækker over, at jeg lige ligger et kvarter med min iPad, når jeg er kommet i seng (og det ser ungerne ihvertfald, så der er det i den grad relevant at være det gode eksempel), og at jeg nemt forfalder til at begynde at kigge på min telefon som det første, når jeg kommer ned i køkkenet om morgenen.

Så hvad gør jeg? Jeg tror ikke at det er løsningen at sætte meget skarpe tidsgrænser for mit forbrug, men mere være opmærksom på hvad det egentlig er jeg laver, når skærmen er tændt, eks. så får jeg en papir-avis i postkassen hver morgen, og jeg nyder at sidde og læse den enten om morgenen eller om eftermiddagen, når jeg kommer hjem, så mit behov for at blive opdateret fra nyhedssider er i virkeligheden forsvindende lille. Så mit første lillebitte skridt skal være at afstå fuldstændig fra alle nyhedssider på nettet. Det lyder nemt, men jeg ved at det ikke er det!

Udgivet i Simple living | Skriv en kommentar

Om hvorfor aflevering til genbrug gør mig i dårligt humør

For år tilbage var jeg altid lidt stolt af mig selv, når jeg havde afleveret ting til genbrug. Jeg fortjente et klap på skulderen for at sørge for at mine ting kunne få nyt liv, og for at være med til at mindske verdens (over)forbrug.

Det er ikke helt sådan jeg føler i dag.

I søndags fyldte jeg bilen og kørte til genbrugspladsen, hvor jeg afleverede bøger, blomsterkrukker, legetøj, tøj og en masse andre småting til Spejdernes Genbrug. En tur jeg har taget en del gange det seneste halve år, da vi er i gang med en større omrydning, men følelsen er dog slet ikke den samme som det var for år tilbage.

Skuret hvor man afleverer tingene er ret stort og er opdelt i møbler og større ting i den ene halvdel og bøger, tøj og alt andet i den anden halvdel. Det er som regel næsten fyldt, og det er det der gør mig i dårligt humør, for jeg kigger på alle de ting der ligger (og som jeg selv slæber ind), og ser en masse, der stadig er i god stand, men som folk alligevel har vurderet, at de ikke skal bruge (sikkert fordi de har købt noget, der var nyere, bedre eller bare trængte til at skifte det ud).

Hvorfor er det, at der er så mange velfungerende ting som vi alligevel ikke har brug for. Jeg bliver ked af det på verdens vegne over det store overforbrug vi har, og lad os være ærlige: vi ved godt at en (stor?) del af de ting vi aflevere til genbrug ikke ender med at blive brugt igen – for medmindre vi selv bliver bedre til at købe brugt i stedet for nyt, så vil der stadigvæk været et samlet øget forbrug.

Hvis jeg lyder hellig, så er det på ingen måde meningen (jeg var jo også på genbrugspladsen af en årsag). Jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg er blevet opmærksom på min egen utilstrækkelighed, og at det idealistiske billede jeg har af mig selv ikke helt holder i virkelighedens klare lys.

Det jeg har lært af mine ture til genbrugspladsen og reflektionerne i bilen på vej hjem:

1. Det er vigtigere at have fokus på hvilke nye ting jeg bringer indenfor døren, end det er at have fokus på jævnligt at rydde op og smide ud – det er smartere at løse problemet ved roden i stedet for at fokusere på følgevirkningerne

2. Jeg kan ikke ændre på fortidens synder, men jeg er nødt til at lave en frisk start – min kæreste har gennem tiden købt mange ting, og det kan ikke ændres, men vi kan rydde op og sørge for at genbruge det, der genbruges kan (jeg har også gennem tiden købt mange ting, men jeg har været igennem oprydningsprocessen før jeg mødte ham, så det er ikke så meget mine ting der fylder)

3. Det er vigtigere at købe brugt end det er at sørge for at sende sine engang nye ting til genbrug – hvis jeg skal være med til at mindske jordens overforbrug, så er det meget bedre givet ud, at forbruge noget der allerede er produceret og brugt af andre, der ikke længere har brug for det.

Udgivet i Genbrug, Simple living | Skriv en kommentar

Min vision – brainstorm

Jeg tumler stadigvæk med hvad jeg egentlig skal med denne blog og hvor meget af mig selv jeg “tør” dele ud af. Jeg skriver meget dagbog, og et sted at starte er at dele noget af det jeg skriver der.  Nedenstående er fra min dagbog i mandags  

Jeg er ved at (gen)læse “Hvad venter du egentlig på?” af Sofia Manning. Jeg læste den første gang for en del år siden, men jeg så den omtalt et sted for nylig, og så fik jeg lyst til at læse den igen. Det er ikke så meget af den jeg husker fra første gang jeg læste den, så det er nok ikke helt tosset at læse den igen.

I bogen er der en øvelse, hvor man skal finde sin vision, og den vil jeg egentlig gerne kigge lidt nærmere på, så her kommer en brainstorm på hvad min vision/mine drømme er:

  • Jeg vil leve simpelt og lade mit liv fylde af de nære ting og være sammen med de mennesker jeg holder af
  • Jeg vil bruge tid i naturen
  • Jeg vil være et forbillede for mine børn, og gøre mit til, at de bliver nogle ansvarsfulde mennesker, der lever deres liv fra hjertet og har troen på sig selv
  • Jeg vil se mulighederne i andre mennesker og være med til at udvikle dem
  • Jeg vil fordybe mig, lære ny viden og lade verden åbne sig
  • Jeg vil dele ud af mig selv og mine tanker om verden
  • Jeg vil have en krop i balance og give den det den har brug for
  • Jeg vil have økonomisk frihed til at arbejde mindre
  • Jeg vil stå ved mine følelser overfor mig selv og andre
  • Jeg vil leve et liv hvor der er plads til, og fokus på, mødet mellem mennesker
JEG VIL LEVE ET MENINGSFULDT LIV
MED KÆRLIGHED, ENKELHED OG RUMMELIGHED
Udgivet i Personlig udvikling | Skriv en kommentar

En ny begyndelse

Måske er jeg klar til at prøve at blogge igen…. Jeg kan mærke at det spirer indeni mig, og at der er noget der venter på at komme ud.

Imens jeg undersøger hvad det er for nye begyndelser der er på vej, kom jeg i tanke om denne video som jeg så for nogle år siden. Tankevækkende….

P.S. Jeg har skrevet på to do-listen, at jeg skal finde en smart måde at sætte videoer ind på… Det må man kunne…

 

 

 

 

Udgivet i Om at blogge, Personlig udvikling | Skriv en kommentar

Og nu prøver jeg igen igen…

Jeg må indrømme, at det her bloggeri ikke er så ligetil som jeg troede. Enten glemmer jeg at få skrevet eller også gennemtænker jeg et indlæg så meget, at når jeg endelig sætter mig ved computeren, så kommer det ud i så kort format, at det ikke giver den store mening.

Flere gange har jeg været ved at lukke bloggen helt, og det er stadigvæk i mine tanker, men der er også en lille stemme indeni mig, der fortæller mig, at jeg skal lære det her, og at det er et vigtigt skridt på vejen til det liv, jeg skal leve en dag i fremtiden, at jeg kan formidler de ting jeg tænker og oplever.

Så nu prøver jeg igen! Jeg har gennemgået de indlæg jeg havde skrevet indtil nu, og slettet dem, der gav mig kvalme (så 41 indlæg er blevet til 27). Det var især dem der tydeligt bar præg af, at jeg forsøgte at være noget bestemt og skrive på “den rigtige” måde. Alle regler er hermed parkeret og jeg vil prøve at skrive det der lige falder mig ind. Dog vil jeg læse korrektur inden jeg trykker udgiv for hold da op, hvor laver jeg mange slå- og stavefejl (og jeg hader at læse noget andre har skrevet, hvis det er fyldt med stavefejl).

Dybt i mig ligger en grundindstilling, der hedder noget i retning af: “Hvis man forbereder sig godt nok, kan man gøre det rigtigt/godt nok første gang”. Det betyder, at jeg har det med at tro, at jeg kan læse mig til alt, og min umiddelbare løsning, når jeg støder på noget jeg ikke kender eller ikke ved noget om, er at låne en bog eller google det, og når jeg synes, at jeg ved nok, kan jeg gå ud i verden og sætte min viden i spil. Og med bloggen her må jeg bare erkende, at den løsningsstrategi ikke holder en meter. Så det er ud over kanten og hen til tastaturet, og så må jeg lære på vejen. Skræmmende tanke…!

Udgivet i Om at blogge | Skriv en kommentar