Simple living når familien bliver udvidet

Jeg er kun blevet mere optaget af simple living og minimalisme efter, at jeg er blevet mor, for hold da op, hvor er der fulgt mange nye ting med ind i mit liv efter, at han er kommet til verden. Jeg har prøvet at holde indkøbene på et nogenlunde minimum (alt er vel relativt :-)) og købt meget brugt og også arvet en del, men alligevel synes jeg, at jeg sidder nu og tænker: “hvor kom alle de ting fra?”.

Jeg har opdaget, at jeg falder i en fælde, når jeg køber brugt, for når en rangle fra Lamaze kun koster 25 kr., så kan jeg jo ligeså godt købe de 3 andre stykker babylegetøj som sælgeren har, og så er det er pomfritten lynhurtigt har meget mere legetøj end han kan nå at lege med – og jeg har mere legetøj inden for dørene der skal ryddes op. Lige nu er det ikke det store problem, da han jo kun er 4 måneder, og derfor ikke selv kan tage legetøj frem, men jeg kan se et mønster som jeg meget gerne vil have brudt inden han bliver større.

Jeg vil beskrive mig selv som meget bevidst om, hvad jeg bruger mine penge på, men det er vist en sandhed med modifikationer, for når jeg ser på tøj, legetøj og udstyr, så er der faktisk en del, der er købt, bare fordi det lige var på tilbud og fordi jeg lige fik lyst il at løbe noget, mere end det var fordi der var en baby der egentlig manglede det. Jeg kan næsten have det som om at min lyst til at købe er en trang jeg ikke altid helt har styr over, og i min begejstring over at finde et godt tilbud, bliver det mindre vigtigt om det egentlig er noget han mangler.

Jeg læste denne artikel i dag, og den vil jeg helt sikkert vende tilbage til mange gange i fremtiden, for der vil være udfordringer omkring legetøj og mængder så længe at man har børn, der leger. Jeg synes det er tankevækkende, at vi som udgangspunkt ofte tænker at mere er bedre, og at børn i den allerbedste mening bliver begavet med legetøj, når det er så tydeligt, at det faktisk ikke er i deres bedste interesse. Når jeg læser artiklen, så giver den så meget mening for mig og jeg kan mærke i min krop, at det er rigtigt, men jeg er også fuld bevidst om at det er nemt nok at tænke det, men noget sværere at holde det i øjenhøjde hver eneste dag.

At være blevet mor har fået mig til at sætte spotlight på min egen barndom, og hvad det er jeg har med mig i bagagen, når det kommer til legetøj mm. Mine forældre har på mange måder være ret nøjsomme og jeg har ikke bare fået noget, når jeg gerne ville have det, men enten måtte ønske mig det eller selv spare sammen af mine lommepenge. Første gang jeg fik julegave af mine forældre var jeg 8 år! Jep, du læste rigtigt, i de første 8 år af mit liv fik jeg ikke julegave af mine forældre, og det tankevækkende er, at den eneste grund til at jeg ved det, er fordi at de har fortalt mig det som voksen. Jeg opdagede slet ikke, at jeg ikke fik julegave fra dem, for jeg fik julegaver af mine bedsteforældre og resten af familien, så jeg havde mere end rigeligt med gaver at forholde mig til. Og det har jo selvfølgelig også været forklaringen på at de gjorde det (og delvist også af økonomiske årsager).

Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at gøre helt det samme med lille-pomfritten, men jeg vil nok tage det år for år. Han får ihvertfald ikke nogen julegave fra sine forældre i år, for jeg synes, at det er lidt meningsløst, at jeg skal bruge tid på at købe en gave, pakke den ind og så selv pakke den op, fordi han endnu ikke har fundet ud af, hvad gaver er. De store unger mener jo selvfølgelig, at det er børnemishandling af værste skuffe, så vi ender nok med en løsning, hvor de får nogle penge til at købe gave til ham, for de vil rent faktisk hygge sig med at finde en gave til ham, hvor det for mig bare vil være endnu et punkt på gave to do-listen.

Udgivet i Børn, Genbrug, Simple living | Skriv en kommentar

Den svære ønskeseddel

Jeg har været interesseret i simple living og minimalisme i mange år, men jeg kan mærke at det bliver mere og mere, og jeg arbejder især på at blive bedre til at være opmærksom omkring de ting jeg vælger at bringe ind i mit liv (for at smide ud er jeg allerede ret god til). Efter den lille pomfrits ankomst for 3 måneder siden har der også været mere end rigeligt med mulighed for at øve, for hold da op, hvor opdager man mange nye behov, når sådan en lille størrelse kommer til verden (nogle behov er mine, andre behov er BabySams).

Nu er det så også blevet den tid på året, hvor min fødselsdag melder sig, og med det endnu en udfordring; hvad er det lige jeg skal skrive på min ønskeseddel? For jeg ønsker mig virkelig ikke noget! Når jeg kigger tilbage i tiden, så har mine ønskesedler i høj grad bestået af bøger og køkkenting, men jeg har rigeligt med køkkenting og bøgerne vil jeg hellere låne på biblioteket, for jeg ender alligevel med at give dem videre, når jeg har læst dem (de bøger jeg fik i julegave er lige sendt videre til genbrug). Mit eneste behov lige nu er faktisk noget tøj jeg kan passe, for 3 måneder efter pomfrittens fødsel går jeg stadigvæk rundt i graviditetstøj, fordi jeg lige mangler at smide en 5-6 kilo inden jeg er tilbage på min normalvægt, men eftersom jeg dårligt selv kan finde ud af hvilken størrelse jeg bruger, så er det svært at få andre til at købe tøj.

Jeg skal ikke holde en egentlig fødselsdag, så der er nok ikke så mange, der kommer med gaver. Mine forældre løser det vist ved at give mig en oplevelse, og jeg tror heller ikke at min kæreste når at købe noget – og det har jeg det faktisk rigtig fint med, for det jeg allermest ønsker mig fra ham, er at han bruger tid sammen med mig.

Så jeg tror at problemet er løst for nu, men lige om lidt er det jul, og hvad gør jeg så? Jeg vil simpelthen ikke have flere ligegyldige ting ind i mit hjem og min verden, men samtidig kan jeg også godt lide idéen med at give gaver til nogen man holder af.

Udgivet i Simple living | Skriv en kommentar

Om at være det gode eksempel

Jeg har jævnligt enormt meget lyst til at tage ungernes iPads og kaste dem ud af vinduet. Jeg er så træt af, at de fylder hvert eneste ledige minut med de skærme, og hvis de sidder og tegner eller laver noget andet stillesiddende, så foregår det også med iPad’en kørende i baggrunden med X-factor, Masterchef eller Youtube-videoer. Den opmærksomme læser vil nok her påpege, at det jo sådan set er de voksnes ansvar at sætte grænser for børnene og deres brug af skærme, og det er jeg fuldstændig enig i, men når det samtidig er nogle vaner der er bygget op over meget lang tid (længe før jeg lærte dem at kende) og deres far ikke helt er typen, der trives med at sætte meget faste rammer, så er det ligepludseligt ikke helt så enkelt. Vi arbejder på at finde et fælles niveau, og så kommer det helt sikkert til at se anderledes ud for mindstemanden der kommer til verden til juni.

Når det ikke er ungernes iPads jeg har lyst til at kaste ud af vinduet, så er det kærestens. Han bruger som regel aftenerne uden børn på Netflix, og jeg har bare allermest lyst til at slukke for fjernsynet, men modsat med børnene, så skal man ikke komme og lave regler for en voksen mand – det er for mor-agtigt.

Alt det er især nogle tanker der fylder efter en uge med to børn, og når de er taget retur til deres mor, så kører tankerne videre i mit hoved – hvad er det lige den gode løsning er?

De seneste par dage har jeg funderet over, at det jo også er en mulighed at starte med at gå foran med det gode eksempel. Jeg tror ikke, at jeg kan revolutionere hele verden på den måde, men det er et sted at starte. Jeg synes også, at det er for hyklerisk at begynde at sætte grænser for børnene, hvis jeg selv har nogle dårlige vaner med elektronikken.

Så hvordan omgås jeg egentlig al den elektronik der er tilgængelig? Jeg har en iPad og en iPhone og for et års tid siden installerede jeg app’en Moment, der kan følge ens forbrug, så jeg har en ret god idé om hvor meget tid jeg bruger med en af skærmene i hånden. Siden juli sidste år har jeg i gennemsnit brugt min iPad 1 time og 1 minut dagligt. Det er fordelt over 4 pickups (antal gange, hvor jeg har taget iPad’en op og er begyndt på noget), og min iPad sover i gennemsnit 14 timer og 34 minutter i døgnet – det er tiden fra jeg lægger den sidste gang om aftenen til jeg tager den op igen næste morgen.

For min telefon er billedet lidt anderledes. Jeg har data tilbage fra januar 2017, og jeg har i gennemsnit brugt min telefon 56 minutter om dagen (app’en registrerer når skærmen er tændt, og derfor er telefonopkald ikke medregnet, da skærmen slukker, når man har den ved øret), dvs. ca. samme forbrug som for iPad’en. Til gengæld  er det fordelt over 19 pickups og den “sover” kun 11 timer og 3 minutter i døgnet.

Når jeg kigger på de tal, så tænker egentlig to modsatrettede ting. På den ene side, så synes jeg ikke at mit forbrug er så højt, og jeg er sikker på, at mange andre har et meget højere forbrug. Desuden så har jeg ret lange perioder hvert døgn, hvor jeg ikke bruger hverken iPad eller telefon. På den anden side, så er det 2! timer hver dag jeg bruger med næsen i en skærm, og det svarer vel rundt regnet til 1/8 af min vågne tid, og det synes jeg godt nok er meget. Jeg tænker også på, hvad det er de to timer dækker over, for desværre dækker de i høj grad over meningsløs surfen rundt på nyhedssider, facebook og diverse andre ligegyldige ting. Det dækker over, at jeg lige ligger et kvarter med min iPad, når jeg er kommet i seng (og det ser ungerne ihvertfald, så der er det i den grad relevant at være det gode eksempel), og at jeg nemt forfalder til at begynde at kigge på min telefon som det første, når jeg kommer ned i køkkenet om morgenen.

Så hvad gør jeg? Jeg tror ikke at det er løsningen at sætte meget skarpe tidsgrænser for mit forbrug, men mere være opmærksom på hvad det egentlig er jeg laver, når skærmen er tændt, eks. så får jeg en papir-avis i postkassen hver morgen, og jeg nyder at sidde og læse den enten om morgenen eller om eftermiddagen, når jeg kommer hjem, så mit behov for at blive opdateret fra nyhedssider er i virkeligheden forsvindende lille. Så mit første lillebitte skridt skal være at afstå fuldstændig fra alle nyhedssider på nettet. Det lyder nemt, men jeg ved at det ikke er det!

Udgivet i Simple living | Skriv en kommentar

Om hvorfor aflevering til genbrug gør mig i dårligt humør

For år tilbage var jeg altid lidt stolt af mig selv, når jeg havde afleveret ting til genbrug. Jeg fortjente et klap på skulderen for at sørge for at mine ting kunne få nyt liv, og for at være med til at mindske verdens (over)forbrug.

Det er ikke helt sådan jeg føler i dag.

I søndags fyldte jeg bilen og kørte til genbrugspladsen, hvor jeg afleverede bøger, blomsterkrukker, legetøj, tøj og en masse andre småting til Spejdernes Genbrug. En tur jeg har taget en del gange det seneste halve år, da vi er i gang med en større omrydning, men følelsen er dog slet ikke den samme som det var for år tilbage.

Skuret hvor man afleverer tingene er ret stort og er opdelt i møbler og større ting i den ene halvdel og bøger, tøj og alt andet i den anden halvdel. Det er som regel næsten fyldt, og det er det der gør mig i dårligt humør, for jeg kigger på alle de ting der ligger (og som jeg selv slæber ind), og ser en masse, der stadig er i god stand, men som folk alligevel har vurderet, at de ikke skal bruge (sikkert fordi de har købt noget, der var nyere, bedre eller bare trængte til at skifte det ud).

Hvorfor er det, at der er så mange velfungerende ting som vi alligevel ikke har brug for. Jeg bliver ked af det på verdens vegne over det store overforbrug vi har, og lad os være ærlige: vi ved godt at en (stor?) del af de ting vi aflevere til genbrug ikke ender med at blive brugt igen – for medmindre vi selv bliver bedre til at købe brugt i stedet for nyt, så vil der stadigvæk været et samlet øget forbrug.

Hvis jeg lyder hellig, så er det på ingen måde meningen (jeg var jo også på genbrugspladsen af en årsag). Jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg er blevet opmærksom på min egen utilstrækkelighed, og at det idealistiske billede jeg har af mig selv ikke helt holder i virkelighedens klare lys.

Det jeg har lært af mine ture til genbrugspladsen og reflektionerne i bilen på vej hjem:

1. Det er vigtigere at have fokus på hvilke nye ting jeg bringer indenfor døren, end det er at have fokus på jævnligt at rydde op og smide ud – det er smartere at løse problemet ved roden i stedet for at fokusere på følgevirkningerne

2. Jeg kan ikke ændre på fortidens synder, men jeg er nødt til at lave en frisk start – min kæreste har gennem tiden købt mange ting, og det kan ikke ændres, men vi kan rydde op og sørge for at genbruge det, der genbruges kan (jeg har også gennem tiden købt mange ting, men jeg har været igennem oprydningsprocessen før jeg mødte ham, så det er ikke så meget mine ting der fylder)

3. Det er vigtigere at købe brugt end det er at sørge for at sende sine engang nye ting til genbrug – hvis jeg skal være med til at mindske jordens overforbrug, så er det meget bedre givet ud, at forbruge noget der allerede er produceret og brugt af andre, der ikke længere har brug for det.

Udgivet i Genbrug, Simple living | Skriv en kommentar

Min vision – brainstorm

Jeg tumler stadigvæk med hvad jeg egentlig skal med denne blog og hvor meget af mig selv jeg “tør” dele ud af. Jeg skriver meget dagbog, og et sted at starte er at dele noget af det jeg skriver der.  Nedenstående er fra min dagbog i mandags  

Jeg er ved at (gen)læse “Hvad venter du egentlig på?” af Sofia Manning. Jeg læste den første gang for en del år siden, men jeg så den omtalt et sted for nylig, og så fik jeg lyst til at læse den igen. Det er ikke så meget af den jeg husker fra første gang jeg læste den, så det er nok ikke helt tosset at læse den igen.

I bogen er der en øvelse, hvor man skal finde sin vision, og den vil jeg egentlig gerne kigge lidt nærmere på, så her kommer en brainstorm på hvad min vision/mine drømme er:

  • Jeg vil leve simpelt og lade mit liv fylde af de nære ting og være sammen med de mennesker jeg holder af
  • Jeg vil bruge tid i naturen
  • Jeg vil være et forbillede for mine børn, og gøre mit til, at de bliver nogle ansvarsfulde mennesker, der lever deres liv fra hjertet og har troen på sig selv
  • Jeg vil se mulighederne i andre mennesker og være med til at udvikle dem
  • Jeg vil fordybe mig, lære ny viden og lade verden åbne sig
  • Jeg vil dele ud af mig selv og mine tanker om verden
  • Jeg vil have en krop i balance og give den det den har brug for
  • Jeg vil have økonomisk frihed til at arbejde mindre
  • Jeg vil stå ved mine følelser overfor mig selv og andre
  • Jeg vil leve et liv hvor der er plads til, og fokus på, mødet mellem mennesker
JEG VIL LEVE ET MENINGSFULDT LIV
MED KÆRLIGHED, ENKELHED OG RUMMELIGHED
Udgivet i Personlig udvikling | Skriv en kommentar

En ny begyndelse

Måske er jeg klar til at prøve at blogge igen…. Jeg kan mærke at det spirer indeni mig, og at der er noget der venter på at komme ud.

Imens jeg undersøger hvad det er for nye begyndelser der er på vej, kom jeg i tanke om denne video som jeg så for nogle år siden. Tankevækkende….

P.S. Jeg har skrevet på to do-listen, at jeg skal finde en smart måde at sætte videoer ind på… Det må man kunne…

 

 

 

 

Udgivet i Om at blogge, Personlig udvikling | Skriv en kommentar

Og nu prøver jeg igen igen…

Jeg må indrømme, at det her bloggeri ikke er så ligetil som jeg troede. Enten glemmer jeg at få skrevet eller også gennemtænker jeg et indlæg så meget, at når jeg endelig sætter mig ved computeren, så kommer det ud i så kort format, at det ikke giver den store mening.

Flere gange har jeg været ved at lukke bloggen helt, og det er stadigvæk i mine tanker, men der er også en lille stemme indeni mig, der fortæller mig, at jeg skal lære det her, og at det er et vigtigt skridt på vejen til det liv, jeg skal leve en dag i fremtiden, at jeg kan formidler de ting jeg tænker og oplever.

Så nu prøver jeg igen! Jeg har gennemgået de indlæg jeg havde skrevet indtil nu, og slettet dem, der gav mig kvalme (så 41 indlæg er blevet til 27). Det var især dem der tydeligt bar præg af, at jeg forsøgte at være noget bestemt og skrive på “den rigtige” måde. Alle regler er hermed parkeret og jeg vil prøve at skrive det der lige falder mig ind. Dog vil jeg læse korrektur inden jeg trykker udgiv for hold da op, hvor laver jeg mange slå- og stavefejl (og jeg hader at læse noget andre har skrevet, hvis det er fyldt med stavefejl).

Dybt i mig ligger en grundindstilling, der hedder noget i retning af: “Hvis man forbereder sig godt nok, kan man gøre det rigtigt/godt nok første gang”. Det betyder, at jeg har det med at tro, at jeg kan læse mig til alt, og min umiddelbare løsning, når jeg støder på noget jeg ikke kender eller ikke ved noget om, er at låne en bog eller google det, og når jeg synes, at jeg ved nok, kan jeg gå ud i verden og sætte min viden i spil. Og med bloggen her må jeg bare erkende, at den løsningsstrategi ikke holder en meter. Så det er ud over kanten og hen til tastaturet, og så må jeg lære på vejen. Skræmmende tanke…!

Udgivet i Om at blogge | Skriv en kommentar

Her læser jeg med…..og fremtidstanker

Der har været meget stille på bloggen den seneste måneds tid, og det skyldes især, at jeg stadigvæk ikke helt helt har fundet rammerne for bloggen. Hvad skal fokus være og hvor meget skal jeg give af mig selv? Især det sidste er en stor udfordring fordi jeg altid har været meget nærig i forhold til at give af mig selv.

I forbindelse med et enneagram-kursus sidste år skulle jeg finde et billede/ord på det jeg gerne vil være. Filosofien var at i stedet for at sætte en masse mål, ville det at have et billede gøre at det gav sig selv hvilke mål der var nødvendige for at opnå det man gerne ville. En af de andre kursister valgte “ninja” som billedet på det han gerne ville være, for han ville gerne kunne være rolig og tilstede i nuet og kunne reagere med det samme i situationen i stedet for at der gik flere timer før han reagerede (og andre mennesker kunne have svært ved at forstå, når han vendte tilbage til en situation/konflikt som de egentlig opfattede som afsluttet). Jeg synes det var et fantastisk billede og på mange måder kunne jeg også godt selv tænke mig at opnå det.

Men jeg valgte “formidler” som billede på det jeg gerne vil opnå, og det handler om jeg har mange tanker, viden og perspektiver som desværre alt for ofte forbliver i mit hoved, og når de så en sjældent gang kommer ud, så sker det som regel at de ikke helt bliver forstået af modtageren fordi jeg glemmer halvdelen i min iver over at der endelig er noget jeg har taget mig sammen til at formidle.

Så tanken med denne blog handler i høj grad om formidling, om at sætte ord på de ting jeg oplever og de tanker der suser rundt i mit hoved. Og så er fokus også at sætte handling bag for jeg har ofte et blogindlæg i tankerne, men der er nogle gange langt fra tanke til handling.

Jeg læser en del blogs, men ofte kun som observatør. Jeg vil også gerne blive bedre til at kommentere, men det vil igen kræve at jeg giver noget af mig selv, står ved mine meninger, og giver dem til kende uden at nogen har spurgt om dem, og det er det jeg synes er så skide svært. Men jeg plejer at sige “man får ikke større udfordringer end man magter”, og det gælder vist også i denne situation.

Lige for tiden læser jeg ikke med så mange steder, jeg har skåret ned på antallet af blogs fordi det faktisk er ret tidskrævende at følge med mange steder.

Jeg er meget inspireret af bloggen her, hvor iagttagelserne og billederne er mange. Jeg kan især godt lide de mange billeder og det er nok noget jeg vil forsøge at gøre efter her hos mig selv. Og så er hun strikker på et niveau som er helt fantastisk, det er vist ikke lige foreløbig jeg når dertil.

I min søgning efter forskellige indgangsvinkler til simple living er jeg faldet over denne blog, som er skrevet af en amerikansk kvinde, der har mange interessante holdninger og skriver super godt. En anden blog jeg er faldet over i simple living sammenhæng er denne her, og hun går virkelig linen ud med hensyn til simple living. Det er ikke lige der jeg er, men jeg lader mig inspirere.

Jeg følge også ofte med her, hvor der kan hentes meget inspiration til en grønnere og mere bæredygtig måde at leve sit liv på. Dog kan der godt være meget fokus på børn (hvorfor er det lige at mange først for øjnene om for alle fordelene ved at leve grønnere når de får børn??), men jeg tager det jeg kan bruge.

Så mit ønske er at blogge mere regelmæssigt og komme ud på lidt dybere vand med nogle emner som jeg har holdninger og meninger til. Mulighederne er uendelige…

Udgivet i Om at blogge, Tanker | Skriv en kommentar

Om at finde tilbage

Jeg har fundet yogaen igen! Der var en periode for en del år siden hvor jeg brugte den del tid på yoga, men det stoppede og jeg glemte alle de gode ting yoga gør for mig. Men nu er jeg på den igen. Jeg har fundet et godt yogasted hvor jeg er begyndt til astanga yoga. Lidt anderledes end det hatha yoga jeg dyrkede tidligere, men jeg kan godt lide at jeg kan mærke en klar fysisk forandring. Samtidig er jeg faldet over en ny yoga-bog som du kan se på billedet, og den er super god. Meget inspirerende og med nogle ret korte programmer (15-20 min.), så nu er det blevet lidt nemmere for mig at tage yogamåtten frem på stuegulvet.

Yogabog

Udgivet i Bøger, Yoga | Skriv en kommentar

Instinkter – en gave?

Den første halvdel af mit enneagram-kursus har virkelig sat tankerne i gang hos mig. Især den sidste dag hvor vi lærte om instinkter. Der er 3 instinkter og de relaterer sig til hinanden i det der hedder en instinktstak, så man har et instinkt som det primære, et som det sekundære og et man er blind på. Selvfølgelig spiller det også ind hvilken type man er, men min oplevelse er at vores instinkter er meget tydeligere end vores type. De tre instinkter er:

  • Overlever: det handler om at være på forkant med tingene og være forberedt. Hvis man er primær på overlever vil man have en praktisk tilgang til tingene og man har holdninger til praktik og komfort. I et overlever-hjem vil man sandsynligvis aldrig løbe tør for toiletpapir og en madplan er en helt naturlig ting at lave.
  • Sexual: det handler om energi. Hvis man er primær på sexual vil man gå op i æstetik, søge øjenkontakt og at pynte sig. Intimitet er vigtigt og det er nemt at blive begejstret, men det er svært at være vedholdende med det der begejstrede til at begynde med.
  • Social: det handler om en stammefornemmelse. Hvis man er primær på social vil man prøve at forstå sig selv i forhold til andre mennesker og have en naturlig næse for netværk. Man vil ofte have mange venner og bekendte og kan nemt gennemskue dynamikken i en gruppe.

Det der virkelig ramte mig omkring instinkter var at hvis man fokuserer på sit blinde instinkt og dermed at skabe mere balance mellem instinkterne vil man helt automatisk stige i selvindsigt. Og det lyder jo nemt 🙂 Men det er det ikke!

Jeg er blind på sexual, og det giver sig bl.a. til udtryk i en manglende lyst til at kaste mig ud i det og overgive mig til en passion for noget. Og det gør at jeg kan føle mig kedelig, farveløs og uden karisma. Når man er blind på sexual vil man ofte fortælle sig selv at det jo faktisk er useriøst at overgive sig til passionen og glemme tid og sted – og det er helt sikkert noget som i utrolig høj grad er noget jeg fortæller mig selv. Og jeg har nok haft en tendens til at se lidt ned på dem der har det jeg i dag kan se er sexual som det primære instinkt. På kurset var der bl.a. en der fortalte og hun havde en rigtig lækker trøje, hvor der var kaninskind på. Den var virkelig blød og lækker, og selv om hun var allergisk overfor kanin så var hun bare nødt til at have den på. Hendes løsning var at tage allergimedicin hver gang hun tog den på!

Men nu øver jeg mig i at åbne om for mit blinde instinkt. Jeg er startet i det små med at forsøge at være nærværende når jeg spiser og faktisk smage maden og så meditere minimum 5 min. hver morgen. Og det lyder enkelt, men det er det overhovedet ikke! Dog kan jeg godt se den dybere mening og jeg kan virkelig se at det kan sætte turbo på min udvikling. Og med den indsigt efter 3 dage med enneagrammet, hvad mon så de næste tre kursusdage bringer?

Udgivet i Enneagrammet | Skriv en kommentar