Om hvorfor aflevering til genbrug gør mig i dårligt humør

For år tilbage var jeg altid lidt stolt af mig selv, når jeg havde afleveret ting til genbrug. Jeg fortjente et klap på skulderen for at sørge for at mine ting kunne få nyt liv, og for at være med til at mindske verdens (over)forbrug.

Det er ikke helt sådan jeg føler i dag.

I søndags fyldte jeg bilen og kørte til genbrugspladsen, hvor jeg afleverede bøger, blomsterkrukker, legetøj, tøj og en masse andre småting til Spejdernes Genbrug. En tur jeg har taget en del gange det seneste halve år, da vi er i gang med en større omrydning, men følelsen er dog slet ikke den samme som det var for år tilbage.

Skuret hvor man afleverer tingene er ret stort og er opdelt i møbler og større ting i den ene halvdel og bøger, tøj og alt andet i den anden halvdel. Det er som regel næsten fyldt, og det er det der gør mig i dårligt humør, for jeg kigger på alle de ting der ligger (og som jeg selv slæber ind), og ser en masse, der stadig er i god stand, men som folk alligevel har vurderet, at de ikke skal bruge (sikkert fordi de har købt noget, der var nyere, bedre eller bare trængte til at skifte det ud).

Hvorfor er det, at der er så mange velfungerende ting som vi alligevel ikke har brug for. Jeg bliver ked af det på verdens vegne over det store overforbrug vi har, og lad os være ærlige: vi ved godt at en (stor?) del af de ting vi aflevere til genbrug ikke ender med at blive brugt igen – for medmindre vi selv bliver bedre til at købe brugt i stedet for nyt, så vil der stadigvæk været et samlet øget forbrug.

Hvis jeg lyder hellig, så er det på ingen måde meningen (jeg var jo også på genbrugspladsen af en årsag). Jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg er blevet opmærksom på min egen utilstrækkelighed, og at det idealistiske billede jeg har af mig selv ikke helt holder i virkelighedens klare lys.

Det jeg har lært af mine ture til genbrugspladsen og reflektionerne i bilen på vej hjem:

1. Det er vigtigere at have fokus på hvilke nye ting jeg bringer indenfor døren, end det er at have fokus på jævnligt at rydde op og smide ud – det er smartere at løse problemet ved roden i stedet for at fokusere på følgevirkningerne

2. Jeg kan ikke ændre på fortidens synder, men jeg er nødt til at lave en frisk start – min kæreste har gennem tiden købt mange ting, og det kan ikke ændres, men vi kan rydde op og sørge for at genbruge det, der genbruges kan (jeg har også gennem tiden købt mange ting, men jeg har været igennem oprydningsprocessen før jeg mødte ham, så det er ikke så meget mine ting der fylder)

3. Det er vigtigere at købe brugt end det er at sørge for at sende sine engang nye ting til genbrug – hvis jeg skal være med til at mindske jordens overforbrug, så er det meget bedre givet ud, at forbruge noget der allerede er produceret og brugt af andre, der ikke længere har brug for det.

Dette indlæg blev udgivet i Genbrug, Simple living. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *