Simple living når familien bliver udvidet

Jeg er kun blevet mere optaget af simple living og minimalisme efter, at jeg er blevet mor, for hold da op, hvor er der fulgt mange nye ting med ind i mit liv efter, at han er kommet til verden. Jeg har prøvet at holde indkøbene på et nogenlunde minimum (alt er vel relativt :-)) og købt meget brugt og også arvet en del, men alligevel synes jeg, at jeg sidder nu og tænker: “hvor kom alle de ting fra?”.

Jeg har opdaget, at jeg falder i en fælde, når jeg køber brugt, for når en rangle fra Lamaze kun koster 25 kr., så kan jeg jo ligeså godt købe de 3 andre stykker babylegetøj som sælgeren har, og så er det er pomfritten lynhurtigt har meget mere legetøj end han kan nå at lege med – og jeg har mere legetøj inden for dørene der skal ryddes op. Lige nu er det ikke det store problem, da han jo kun er 4 måneder, og derfor ikke selv kan tage legetøj frem, men jeg kan se et mønster som jeg meget gerne vil have brudt inden han bliver større.

Jeg vil beskrive mig selv som meget bevidst om, hvad jeg bruger mine penge på, men det er vist en sandhed med modifikationer, for når jeg ser på tøj, legetøj og udstyr, så er der faktisk en del, der er købt, bare fordi det lige var på tilbud og fordi jeg lige fik lyst il at løbe noget, mere end det var fordi der var en baby der egentlig manglede det. Jeg kan næsten have det som om at min lyst til at købe er en trang jeg ikke altid helt har styr over, og i min begejstring over at finde et godt tilbud, bliver det mindre vigtigt om det egentlig er noget han mangler.

Jeg læste denne artikel i dag, og den vil jeg helt sikkert vende tilbage til mange gange i fremtiden, for der vil være udfordringer omkring legetøj og mængder så længe at man har børn, der leger. Jeg synes det er tankevækkende, at vi som udgangspunkt ofte tænker at mere er bedre, og at børn i den allerbedste mening bliver begavet med legetøj, når det er så tydeligt, at det faktisk ikke er i deres bedste interesse. Når jeg læser artiklen, så giver den så meget mening for mig og jeg kan mærke i min krop, at det er rigtigt, men jeg er også fuld bevidst om at det er nemt nok at tænke det, men noget sværere at holde det i øjenhøjde hver eneste dag.

At være blevet mor har fået mig til at sætte spotlight på min egen barndom, og hvad det er jeg har med mig i bagagen, når det kommer til legetøj mm. Mine forældre har på mange måder være ret nøjsomme og jeg har ikke bare fået noget, når jeg gerne ville have det, men enten måtte ønske mig det eller selv spare sammen af mine lommepenge. Første gang jeg fik julegave af mine forældre var jeg 8 år! Jep, du læste rigtigt, i de første 8 år af mit liv fik jeg ikke julegave af mine forældre, og det tankevækkende er, at den eneste grund til at jeg ved det, er fordi at de har fortalt mig det som voksen. Jeg opdagede slet ikke, at jeg ikke fik julegave fra dem, for jeg fik julegaver af mine bedsteforældre og resten af familien, så jeg havde mere end rigeligt med gaver at forholde mig til. Og det har jo selvfølgelig også været forklaringen på at de gjorde det (og delvist også af økonomiske årsager).

Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at gøre helt det samme med lille-pomfritten, men jeg vil nok tage det år for år. Han får ihvertfald ikke nogen julegave fra sine forældre i år, for jeg synes, at det er lidt meningsløst, at jeg skal bruge tid på at købe en gave, pakke den ind og så selv pakke den op, fordi han endnu ikke har fundet ud af, hvad gaver er. De store unger mener jo selvfølgelig, at det er børnemishandling af værste skuffe, så vi ender nok med en løsning, hvor de får nogle penge til at købe gave til ham, for de vil rent faktisk hygge sig med at finde en gave til ham, hvor det for mig bare vil være endnu et punkt på gave to do-listen.

Dette indlæg blev udgivet i Børn, Genbrug, Simple living. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *