Nye gode vaner – uge 10

Udover at jeg endnu ikke har nået at skrive det lovede indlæg for marts, så har uge 10 faktisk været en god uge, og den detaljerede status kommer her:

Meditation; 5 ud af 7 dage. Jeg skulle lige i gang, så det blev ikke til noget om mandagen og om søndagen vågnede jeg i en fremmed seng efter at have været til kobberbryllup om lørdagen, og med kun 3 timers søvn i bagagen, så var det ikke meditation der lå først for (jeg var sikkert faldet i søvn, hvis jeg havde forsøgt)

Tandtråd; 5 ud af 7 dage. Det var fredag og lørdag jeg sprang over, for jeg kom for sent i seng, og så må man gerne skære nogle hjørner.

Jeg synes, at jeg er ved at have ret godt styr på de første to vaner, så det er helt på tide at jeg kommer i gang med de næste to, og for ikke at lande i flere overspringshandlinger, så vil jeg fluks få skrevet det indlæg.

Dette indlæg blev udgivet i Gode vaner 2019. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *