Sommerferie – hvad skal man have med?

Sommerferien i år gik til Vestjylland en uge i sommerhus. Det var booket allerede før corona ramte Danmark, for med en lille gut på 7 uger var der ingen udlandsrejser på planen.

Med 2 voksne og 4 børn, barnevogn, klapvogn og alt det andet vi skulle bruge til en uges ferie, så var der læs på bilen. Jeg havde virkelig forsøgt at pakke så lidt som muligt, og vi planlagde med tøj til 4-5 dage fordi vi kunne vaske i løbet af ugen (dog pakkede vi undertøj og strømper til hele ugen). Alligevel var der ting vi godt kunne have undværet. For mig handler det at pakke så lidt som muligt, ikke så meget om problemer med plads, for jeg har en kæreste der er emninent til at pakke en bil og han kan få plads til hvad som helst, men det handler om, at det kræver tid at pakke (og pakke ud igen), og hvis vi skal pakke mindre, så tager det kortere tid, og tid er en knap ressource for os.

Her har jeg lavet en liste over de ting vi godt kunne have undværet:

Ketchere – i beskrivelsen af sommerhuset stod der, at der var en tennisbanen 700 m derfra, men det viste sig, at den var nedlagt og konverteret til en multibane. Det have været smart at have undersøgt nærmere om det var korrekt at der var mulighed for tennis.

Tøj til mig selv – selv om jeg pakkede efter at skulle vaske undervejs, så havde jeg stadigvæk alt for meget med. Udover det sæt tøj jeg havde på, havde jeg 2 par bukser, 2 par shorts, 5 t-shirts, 2 cardigans, et tørklæde og en håndtaske samt undertøj, ammeindlæg og strømper til 7 dage. Jeg kunne med fordel have tjekket vejrudsigten for shorts blev der ikke brug for, og jeg går aldrig med tørklæde, så jeg ved ikke hvorfor jeg lige synes st jeg fik brug for det. Derudover har jeg sjældent brug for en håndtaske, når nu jeg aldrig går nogen steder uden en pusletaske.

Tøj til M – jeg havde faktisk pakket tøj til ham til alle syv dage plus nogle ekstra langærmede på trods af, at jeg vidste, at vi skulle vaske undervejs, og godt nok bliver hans tøj ofte beskidt, men det er sjældent vi skifter det mere end en gang om dagen.

Spil – dem vi var afsted med havde også spil med og så er det bare ikke vigtigt med et stort udvalg når man er på sommerferie. Jeg synes at det er en del af charmen, at der er nogle andre begrænsninger end der er derhjemme, og desuden trækker elektronikken rigtig meget i de store unger, så det efterlader ikke så meget tid til spil.

Bøger – det var helt urealistisk at jeg havde taget to bøger med – jeg fik ikke læst en eneste side. Jeg fik hørt lidt lydbog på Mofibo og en anden gang vil jeg nøjes med eventuelt at læse en e-bog derfra. Der kommer en tid igen, hvor jeg har tid til at læse bøger på min sommerferie, men der går lige lidt tid.

Badekar – vi brugte det en gang til J, men han kræver stadigvæk ikke et bad så ofte, så hvis han var kommet i bad dagen inden vi tog afsted, så havde det ikke været nødvendigt at bade ham undervejs (og hvis det havde kunne vi godt have brugt en vask med lidt krumspring). Det er tydeligt at det i høj grad er de specifikke omstændigheder der afgør hvad der giver mening at tage med. I 16 grader og regnvejr var badekarret ikke nødvendigt, men da M var 6 uger var vi på sommerferie i 30 grader og fuld sol, og der var det guld værd at have med, for det gav en mulighed for at køle ham lidt ned.

Ligesom jeg undervejs kunne se, at der var ting vi kunne have undværet, så var der også ting som jeg var rigtig glad for at vi havde med.

Underholdning til køreturen – for en 2-årig er der meget langt til Jylland, så det var rigtig fint at have noget nyt med til køreturen som han ikke havde set før. Jeg ville dog godt have gennemtænkt det lidt mere, så jeg eksempelvis havde taget de små dele fra et sæt med bil-magneter, og overvejet hvor mange timers (læs: minutters) underholdn

Puslepude – vi skifter mindst 10 (lorte)bleer i døgnet på J og nok 4-6 på M, så det var rigtig dejligt med et ordentligt sted at gøre det. Vi har den som regel altid med, når vi tager på ferie, men det er meget forskelligt om der er et godt sted at lægge den. Ikke alle sommerhuse er indrettet til at pusleplads, men det vi var i i år havde en ok stor bordplade i det ene badeværelse, hvor der lige præcis var plads til puslepuden ved siden af vasken.

Bæresele – med en lille en, der er svær at få til at sove, og som også reagere på mange indtryk (og det er der rigeligt at med 10 mennesker på 10 km2), så var det guld værd at have bæreselen med. Den reddede mange lure og gav os bl.a. også en fin færgetur begge veje.

Vi har haft en rigtig god ferie, men jeg synes også, at det har været hårdt at være afsted med to små børn – især med den mindste der slet ikke har nogen rytme endnu. Jeg brugte det meste af ugen i sommerhuset mens de andre tog på ture, og det var den rigtige løsning for mindstemanden, men jeg må indrømme at jeg kedede med lidt. Desuden var det tydeligt, hvor svært det er at dække alle børns behov og interesser, når aldersspændet er så stort. Jeg er utrolig glad for at vi ikke var afsted alene os seks, for det havde betydet, at de to store var blevet tilsidesat i del, og nu var der et par andre voksne og børn, der havde tid til dem. Desuden betyder aldersspændet også, at der slet ikke blev noget voksen-tid. Hvis vi kun havde haft de to små, så havde vi haft noget tid om aftenen, og hvis vi kun havde haft de to store, så havde vi haft noget tid om morgenen. Med alle fire unger var det børnetid hele tiden, og det er jo bare sådan det kommer til at være i de næste par år der kommer. Men det er det hele værd!

Dette indlæg blev udgivet i Børn, Simple living, Tanker. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *