Jeg bliver sindsyg af alle de ting

Jeg har brugt den seneste halvanden time på at lede, og den kunne jeg helt ærligt have brugt på noget der var sjovere og gav mere værdi – især fordi min søgning er endt uden resultat.

Det er to forskellige ting som jeg er på jagt efter. Den første er en DVD med “Kortfilm fra Kølerkildekøbing”. M er blevet tosset med Lynet McQueen (udtalt Lykeen) og de andre fra Biler, og i forbindelse med en oprydning for et års tid siden pakkede vi en del film og bøger på loftet som først er relevante fra 4-års alderen. Jeg er helt sikker på, at vi i den forbindelse havde DVD’en i hænderne og besluttede at den ville blive relevant før, så derfor blev den ikke pakket på loftet sammen med resten – hvor hvor f….. er den så henne? Jeg har ledt on/off de sidste par måneder, men i dag har jeg også været på loftet for at kigge i kasserne med de andre film, men uden resultat. Jeg husker det endda som at det var 3-4 film vi tog fra, så de burde ligger sammen og ikke være så svære at finde….

I julegave fik J en fin puttekasse og på det tidspunkt var han kun et halvt år og derfor lidt for lille til den, så jeg lagde den i kælderen ovenpå en kasse med legetøj som M ikke brugte mere (der var ikke plads nede i kassen og derfor blev den hurtige løsning bare at lægge den ovenpå). Da jeg så for nogle uger siden vil finde den frem, så er den der ikke. Ovenpå kassen med legetøj ligger nu en gåvogn som min kæreste pakkede væk for nogle måneder siden fordi M kører ræs med den og J er stadig ved at regne ud hvordan man kravler og triller. Så hvor hulen er puttekassen? Jeg mistænker at min kæreste har flyttet den, da han skulle finde plads til gåvognen, men han kan ikke erindre noget.

Vores hjem er generelt ret rydeligt – også når man åbner skabe og skuffer, og jeg har normalt ret godt styr på vores ting, så det frustrerer mig helt vildt, at jeg har måttet opgive at finde tingene. Jeg får bare lyst til at sætte alt andet på pause og så begynde at rydde op for alvor. Dog er en stor del af tingene ikke mine, men jeg kan gå foran med det gode eksempel og være kritisk med mine egne ting (og de to mindstes – jeg har intet problem med at sende legetøj, der ikke bliver leget med videre).

Nu lever vi så lykkeligt videre uden lige præcis den DVD og puttekassen. Og hvis det dybest set ikke gør en forskel om de er i vores liv, så kunne vi jo ligeså godt slet ikke have haft dem. Så min jagt på de forsvundne ting viser mig faktisk, at vi stadig har et stykke vej i forhold til kun at have de ting vi har brug for og som skaber værdi i vores liv. Selv om det er en rejse jeg har været på i mange år, så føles det også som en rejse der kun lige er begyndt.

Dette indlæg blev udgivet i Minimalisme. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *